Information

Find svar på de oftest stillede spørgsmål i menuen til højre for dig.

Får du ikke svar på dit spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.

Spørgsmål og svar til opsigelse

Du kan kun opsige en bygningsbrandforsikring, hvis der ikke er lån i ejendommen, eller hvis brandforsikringen bliver overtaget af et andet forsikringsselskab.

Bilens ansvarsforsikring er lovpligtig, og en opsigelse kan derfor kun ske, hvis forsikringen samtidig bliver overført til et nyt forsikringsselskab. Dit nye forsikringsselskab sender automatisk besked til Motorregistret om, at din bil er forsikret i et nyt selskab. En opsigelse kan også ske samtidig med, at kunden skifter bil og hvor den gamle bil afmeldes eller sælges.

Hvis du ikke er tilfreds med behandlingen af en skade, kan du, indtil 14 dage efter sagens afslutning, opsige forsikringen med 14 dages varsel. Disse opsigelsesregler gælder dog ikke bygningsbrandforsikringen og ansvarsforsikringen for bil.

Du kan altid kontakte os for at få hjælp med alt det praktiske i forbindelse med opsigelse.

Denne beskrivelse indeholder ikke alle oplysninger om opsigelsesret. Såfremt du måtte ønske at opsige dine forsikringer, er det reglerne i de fuldstændige forsikringsbetingelser der gælder. Forsikringsbetingelserne kan bestilles hos os.