Mandag, 17. december 2018, 09:15

GEBYR FOR MANGLENDE ANSVARSFORSIKRING PÅ KØRETØJER

Den 1. januar 2019 træder en ny lov i kraft. Det betyder at der indføres dagsgebyr til ejere af motordrevne køretøjer, som ikke har en ansvarsforsikring.

Dagsgebyret bliver på 250 kr. Derudover skal man selv betale for de skader, man forvolder på andre med sit køretøj.

Omkring 50.000 ejere af biler, motorcykler, knallerter mv. har ifølge Forsikring og Pension ikke en ansvarsforsikring. De samlede udgifter løber op i mere end 70 millioner kroner om året.

Læs mere om dagsgebyret: https://dagsgebyr.dfim.dk/