Fredag, 27. september 2019, 15:19

PROSAM har åbnet op for nytegning

PROSAM udskifter sin bagvedliggende forsikringsgiver, da den tidligere – Insr Insurance Group ASA – har valgt at trække sig ud af det danske marked.

Fremover sker afdækning fra First, Coverholder for QIC Europe Ltd. S&P rating A. Du vil på forsikringer via First, fortsat være omfattet af Garantifonden for Skadeforsikring.

Har du Ulykke og/eller Rejse, er vi på disse forsikringer afdækket hos AXA, et af verdens største og førende forsikringsselskaber.   

Tiltaget betyder at vi fortsat kan tilbyde og administrere dine forsikringer både sikkert og fordelagtigt.

PROSAM har lukket for nytegning i nogle dage

Onsdag, 18. september 2019, 12:01

Finanstilsynet i Norge har med øjeblikkelig varsel pålagt Insr Insurance Group ASA ikke at indtegne nye forsikringer i Danmark, gennem deres danske agenturer – herunder PROSAMFORSIKRING Agentur.

Årsag: Der skal oprettes en såkaldt ’dansk filial’ af Insr. Det må ikke drives fra Norge, som grænseoverskridende virksomhed, selv om det er foregået sådan siden 2013.

Det er naturligvis en uacceptabel situation og vi er i øjeblikket ved at udskifte Insr med et EU-baseret selskab. Der kan dog gå nogle dage med det. Her og nu kan du derfor desværre ikke købe en ny forsikring i PROSAM.

Alle bestående kunder er naturligvis fortsat fuldt ud dækket på deres policer, frem til udløb/hovedforfald. Vi forventer snarest at have den fremtidige løsning på plads.